Sider

onsdag den 25. maj 2011

Mere tid i hverdagen? Det kan online booking hjælpe dig med!

At stå midt i en hårfarvning og telefonen ringer!
Vi kender det alle. Man sidder og er ved at få vasket hår, eller sidder midt i en hårfarvning, og pludselig ringer frisørens telefon. Mange frisører vælger at ignorere telefonen, mens nogle vælger at tage den. Dette kan ofte være et irritationsmoment for kunden, men også for frisøren, da det kan ødelægge en evt. god samtale og lignende.  Desværre er der normalt ikke meget at gøre ved det, da et mistet opkald, kan være en potentiel mistet kunde – og det er der ingen som er interesserede i!

Ser man på selve tiden der bliver brugt på telefonopkald i løbet af dagen, så er det selvfølgelig forskelligt fra salon til salon, da nogle får flere end andre, og nogle har endda assistenter, som kan tage den i stedet. Men står man alene, eller der er travlt i salonen, så kan det hurtigt blive et irritationsmoment hvis det er noget der står på en hel dag.

Det er ikke ualmindeligt, at et opkald varer mellem 1-2 min., hvilket hurtigt kan løbe op i en halv til en hel time i løbet af en dag – bare på at besvare telefonen!
Så udover, at det kan være irriterende for nogle, så er det også tidskrævende for frisøren.


Så hvad kan man gøre?
Svaret er simpelt: Online booking!
Det er en win-win situation for både frisørerne og kunderne, da:
1.      Frisøren får bookinger i sin kalender, uden at røre en finger, nemt og overskueligt!
2.      Kunderne kan booke tid når de har tid, og kan nemt finde frem til en tid der passer dem, fremfor at bruge værdifulde minutter i telefonen på at finde frem til en dag, og tidspunkt, hvor begge parter har tid.

Så udover at gøre det nemmere for både frisøren og kunderne at finde en frisørtid der passer begge, så slipper man også for alle forstyrrelserne når man rent faktisk bliver klippet. Dette er med til at give kunderne en bedre oplevelse, og som frisør bliver ens dag mindre stresset, da der er én ting mindre at tænke på.


Så skulle du, som frisør, have lyst til at prøve online booking, og se om det kan lette din hverdag, så tilbyder vi hos Frisørtid.dk gratis online booking i 3 måneder, med alt betalt. Ja, det har aldrig været nemmere at komme i gang med sin eget online bookingsystem.

onsdag den 18. maj 2011

Flere kunder med online booking?

Hvorfor er det vigtigt at være online?
I en verden hvor flere og flere mennesker får internet, og bruger det, er det dumt ikke at have sin virksomhed online på den ene eller den anden måde – og dette gælder alle brancher. Synligheden for ens virksomhed stiger markant hvis forbrugere nemt og enkelt kan finde frem til den via internettet, heriblandt bl.a. Google, Bing og Yahoo, som er de tre største søgemaskiner lige nu.
Bare i Danmark, hvor vi har en stor procentdel af befolkningen som bruger internettet, er det nemt at se hvorfor det er vigtigt at være online. Tal fra Danmarks Statistik viser, at allerede i 2007 havde 88% af danskere adgang til internettet fra hjemmet, hvilket må antages at være mere her i 2011.


Så hvad kan du gøre for, at din salon bliver mere synlig på nettet ?
Udover at folk kender til ens hjemmeside, eller salon, og dermed ofte kommer tilbage, så er nogle af de rigtig vigtige keywords for tiden SEO og AdWords.
SEO står for Search Engine Optimization, og betyder i alt sin enkelthed, at man optimerer sin hjemmeside så godt som muligt, så søgemaskinerne lettere kan finde ens hjemmeside, og dermed vægter dem højere end hjemmesider hvor fokus ikke har været SEO. Dette betyder i mange tilfælde, at Google, Bing og Yahoo vil sætte din hjemmeside højere op end andre, når der bliver søgt på forskellige søgeord. Det er derfor vigtigt, at man fokuserer på nogle keywords, som man gerne vil have at ens salon kommer frem på.
Et eksempel kunne være, at man havde en frisørsalon i Århus. Da ville det være optimalt bl.a. at inkludere keywords som ”Frisør Århus”, så søgemaskinerne ved, at netop disse ord, er nogle som du gerne vil have din hjemmeside bliver synlig på.

Derudover er der noget der hedder AdWords. Kort fortalt betyder dette, at man via Google kan opstille nogle bestemte søgeord for sin hjemmeside, som man naturligvis selv bestemmer, hvor det så vil fremkomme som annoncer og lignende på Google, hvis der bliver søgt på disse. Bliver der så klikket på nogle af disse links, opkræver Google en lille betaling, som man mere eller mindre og selv kan bestemme hvad skal være, men som alligevel er lidt afhængig af hvor populært et søgeord der er tale om.
F.eks. vil søgeordet ”Frisørsalonens navn” ikke være i ligeså høj kurs som f.eks. søgeordet ”Frisør Århus”, da der er mange der godt vil frem på ”Frisør Århus”, men dit salonnavn er måske helt unikt, hvilket gør er, at der ikke er konkurrence på søgeordet. Så hvis man havde sat sine AdWords omkring bl.a. ”Frisør Århus”, så ville man skulle betale mere pr. klik, end hvis det var ”Frisørsalonens navn”. Så de populære søgeord, koster altså mere end de mindre populære, på grund af konkurrencen.

Alt dette prøver vi hos Frisørtid.dk at optimere så godt som vi overhovedet kan. Både SEO’en, men også AdWords, som en del af de penge som frisørerne betaler i abonnement bl.a. også går til. Ved at optimere dette så godt som muligt, vil forbrugerne have nemmere ved at finde netop din salon – og det er jo det, det hele handler om, nemlig synlighed!

Hvordan ser efterspørgslen ud og benytter forbrugerne sig af det?
Der har været et utal af undersøgelser som viser, at flere og flere folk ønsker at gøre ærinder og lignende online, fremfor at skulle møde op diverse steder, eller ringe til folk. Det er ofte bare meget lettere når det foregår online. Dette ses tydeligt med bl.a. netbank, SKAT, bestilling af mad, bestilling af billetter til koncerter, biograffilm eller flybilletter for den sags skyld. Folk har bare ikke den tid mere, som de måske havde engang, og dette resulterer i, at der er få tidspunkter i løbet af dagen hvor de rent faktisk har tiden til at få lavet disse gøremål – og det er her online services kommer ind i billedet, for det gør det hele meget lettere, og man kan gøre det når man selv har tid.
Vi har måske kun set toppen af isbjerget, da undersøgelser viser, at der bliver ved med at komme flere og flere services online – og det er derfor vigtigt at være med fra start.

Som sagt, er alt dette noget som vi, hos Frisørtid.dk, går meget op i, er optimeret så godt som muligt, hvilket også er grunden til, at vi, i modsætning til mange andre online booking sider, rent faktisk skaffer kunder til salonerne, og ikke bare de kunder, som allerede kender salonen og dens hjemmeside i forvejen.

Hvorfor vente? Læs mere om fordelene ved et online booking system på Frisørtid.dk 

onsdag den 4. maj 2011

Introduktion til Frisørtid.dks blog

Hvad vil vi med bloggen ?
Hos Frisørtid.dk, har vi adgang til en masse statistik, vi har snakket med en del i frisørbranchen, og har efterhånden har fået en masse erfaring hvad angår frisør booking systemer, og hvilke tendenser der pt. er i frisørbranchen. Vores mål med denne blog er, bl.a., at fortælle frisører hvad man kan opnå med en online booking kalender, og hvilke forbrugsmønstrer vi, hos Frisørtid.dk, ser, som så gerne skulle hjælpe frisørerne med at træffe nogle gode beslutninger, der i sidste ende gerne skulle resultere i en større kundetilstrømning, og dermed øget omsætning.

Vi vil altså, så vidt som muligt, prøve at give nogle tips og guides til hvad du selv kan gøre for din salon, så den bl.a. kan blive mere synlig på nettet. Da vi, som sagt, allerede nu har statistikker, som giver et rigtig godt billede af, hvad mange forbrugere ønsker, og hvad deres præferencer er når det kommer til online booking, og valg af frisør, vil vi hjælpe frisørerne alt hvad vi kan for, at de kan få flere kunder i butikken !
Derudover vil vi prøve at komme med mere specifikke updates angående kommende konkurrencer, selve frisørbranchen, online booking generelt, og i det hele taget Frisørtid.dk, for dem som ønsker at vide lidt mere, end hvad man kan læse på Frisørtid.dk og vores Facebook side.

Vi håber naturligvis at I vil kigge med fremover.
På gensyn.